Status på lidt af hvert

Hej :)

Jeg har ikke fået skrevet længe nu, der er simpelthen sket så meget. Det var en hård tid med min morfars død. Men nu er vi alle ved at være oven på igen.

Jeg har kæmpet lidt med om jeg skulle sygemeldes fra min praktik eller om jeg skulle fortsætte og kæmpe mig igennem. Jeg fik sygemeldingen, men det føltes simpelthen ikke som det rigtige at gøre. Men det er simpelthen så hårdt med denne praktik og fuld tid. Jeg har mange fraværsdage og kæmper både fysisk og psykisk - min krop kan bare ikke klare alt det jeg bliver tvunget igennem og det gør mig frustreret og ked af det. Jeg er jo bare så glad for min praktik og folk derude er så dejlige, men min krop vil bare ikke som jeg og det er hårdt altid at skulle kæmpe! Men jeg besluttede mig for at kæmpe videre og se om jeg ikke kan komme igennem de sidste fire måneder - det bliver dog en utrolig hård tid, som kommer til at tærer både på kærestemanden og jeg. Men jeg prøver virkelig at kæmpe mig op, når jeg kan mærke en nedtur er på vej. Manden fortjener slet ikke mit dårlige humør og vil ikke have at det går ud over forholdet. Men han er simpelthen så sød og støtter godt op omkring det hele... Hvad skulle jeg dog gøre uden ham?!
Men jeg er godt nok træt af at der ikke findes hjælp at hente for kronisk syge i en lønnet praktik, kan blive så harm altså!

Nå ikke mere brok, det ender jo godt alt sammen :)

Med hensyn til projekt lillefis sker der intet! Min veninde på studiet er allerede i 4 måned og fik for leden dag af vide at de venter en lille sund og rask dreng! Det er simpelthen så dejligt, men jeg er alligevel åh så misundelig! Vi er bare så klar og glæder os til en lille fis, skabt af kærlighed! Men det er også en spændende tid og selvom det lader sig vente, skal heldet nok være med os snart!

R.I.P

Så døde han, min morfar. Jeg var på vej til forældre møde i fritten, da min mor ringer - han er død. Ved slet ikke hvordan jeg skal reagere... græder lidt, er tom, græder lidt. Det gik så hurtigt og jeg havde sgu nok ikke forventet at han allerede ville gå bort. Han var så alene og hvor må det have været hårdt! Tænker hvad han sidste tanke mon må have været? Om han havde ondt?
Åh synes sgu det er træls!

Lidt om dit og dat!

Hey! Hvorfor var der ingen der fortalte mig at man bliver tyk af at flytte sammen med sin kæreste? 
Lidt hyggespisning her og der...
Jeg har nu taget 3 kg på, på ingen tid 

Tilgengæld har det hjulpet mig rigtig meget at flytte sammen med ham. Jeg har siden jeg var 15 lidt af anoreksi og de senere år overspisning, hvilket jeg sjældent ligger mærke til nu. Mit liv har tidligere været styret af mad og tankerne omkring mad. Det er SÅ befriende og jeg føles endelig fri - så hvad gør de 3 kg egentligt? I bund og grund er det jo ingenting. Meeen når det er sagt, så vil jeg sgu meget gerne af med de 3 kg igen :b Jeg føler mig slet ikke som mig selv. Så nu skal der gang i løb og sund kost! :) 

Det går fantastisk med kærestemanden og jeg! Jeg er simpelthen så glad for ham :)
Vi føler os klar til børn nu og er meget spændte på hvornår det sker! Så den kommende tid er bare så spændende :)
Vi har anskaffet os denne fantastiske bog (som jeg virkelig kan anbefale!): 

Den handler om hvordan man fra planlægning af graviditet lever et sund og godt liv uden giftstoffer og får en sund og naturlig baby :) 

Lørdag havde vi den dejligste kæreste dag sammen - først gav manden lækker brunch og derefter tog vi på national museet og så film hele aftenen... det havde vi virkelig brug for! 

Jeg er rask og tilbage på jobbet, wohoo! Jeg havde virkelig savnet det!
I går skulle jeg snakke med min praktikvejleder. Jeg var mægtig urolig for at det kunne være pga. mit fravær, da jeg har været syg. Men næh nej, jeg blev rost til skyerne og blev virkelig overrasket og møg glad! 
Han sagde at de er så glade for at have mig i huset og selvom jeg havde fraværsdage, så er jeg virkelig på og engageret, når jeg er der - det er super godt at jeg har så godt et tag på børnene og at jeg sætter så mange aktiviteter og projekter i gang. Han nyder at være praktikvejleder for mig, da jeg virkelig er intereseret; spørger meget ind til ting og er sulten efter at lære. Udover det sagde han også at jeg er af rette støbning og at jeg allerede nu var en super god pædagog!
Jeg blev virkelig helt paf, men gud hvor er det dog lækkert at vide at jeg gør noget godt og at mine kollegaer er glade for at have mig i huset :)

Udover det har jeg fået besøg min morfar. Det var mærkeligt. En mærkelig situation at stå i - jeg har ikke det tætteste forhold til ham, men alligevel er han trods alt min morfar og det er hårdt at se ham sådan :( Men nu er han kommet hjem og bliver plejet i hovede og mås. 

Jeg er syg og det er træls. Føler mit hovede eksplodere. Gik en lang tur med kærestemanden og fik os noget frozberry - pisse dyrt, men ok lækkert!

Tanker

Det er så uvirkeligt... Sådan noget med døden. Når den pludselig kommer tæt. Min mor ringede til mig tidligere. Min morfar ligger på sygehuset og har været igennem nogle undersøgelser. Han har utrolig dårligt hjerte og har fået konstateret kræft i blæren. Pga. hans dårlige hjerte, kan de ikke behandle for kræft. Så de vil forberede ham på at han skal dø. Jeg har grædt lidt, tænkt og nu... føles detg hele bare så tomt. Min morfar har ikke været et af guds bedste børn, faktisk en led sjæl til tider. Men trods det er han min morfar og tanken om det han nu må gå igennem er frygtelig. Han er en stædig mand, som aldrig lader sig føle og som aldrig beder om hjælp. Det sidste år har han lidt. Alene. Det gør mig så ondt. Lige pt er jeg selv syg, men når jeg bliver rask vil jeg besøge ham. Få sagt farvel og lade ham vide at jeg er her for ham.
Minderne om min mormors død strømmer op i mig. Hun døde valentins dag 09. Aldrig har noget smertet mig, som hendes død - hun var mit et og mit alt. Den dag i dag savner jeg hende så ufattelig højt - jeg savner at kunne dele mit liv med hende, mine glæder og mine sorger. Hun var et fantastisk menneske! Min morfar har jeg aldrig haft et tæt bånd til - han har aldrig syntes om mig, da jeg var mørk og ikke den han forventede jeg skulle være. Så vi har altid holdt hinanden på af stand. Fra min mors positive test, til hendes død, har jeg altid været min mormors pige. Så jeg tror ikke at min morfars død bliver et lige så hårdt slag for mig. Men stadig er det hårdt. Man bliver ældre og lige så gør folk omkring én og inden man ser sig om, er alle dem man holdte af borte

Hej hej

Her går det godt - jeg var lige nede og vende med sygdom om alt det, men nu går det sgu godt igen :)

NYDER virkelig min praktik, det er så herligt et sted og kommer hjem og er glad hver dag!
Dog er det super hårdt, når man skal have et fuldtidsjob til at hænge sammen med kronisk sygdom. Men jeg klarer det fint, synes jeg. Det gælder bare om at fokusere på de gode ting og holde hovedet højt.

Udover det er der vidst ikke sket så fantastisk meget. I weekenden var vi ved mine forældre i nordsjælland, da min papfar havde fødselsdag (gamle mand, høhø). Vi fik en masse kage (som jeg selvfølgelig havde lavet) og hyggede os gevaldigt med ungerne.

Mig og min seje lillebror

 

 

I lejligheden har vi det rart - vi har næsten fået komfuret til at virke! På mandag skulle det fungere og jeg kan ikke vente! Jeg savner i den grad at lege i køkkenet... og har lige købt mig fattig i åndssvagt mange lækre ting på www.netspiren.dk - så skal der da nok blive smidt en masse lækre opskrifter op på bloggen ;)

Og et par tusind nye skud af mig:

 

 

 

Om at være syg...

Jeg er udmattet. træt og fuld af smerter. Jeg måtte i dag tage grædende hjem fra praktikken. Jeg var grådkvalt - tuede vitterligt snot, som man gjorde da man var barn. Min krop sagde fra og jeg måtte give op. Det er simpelthen så frustrerende og et kæmpe nederlag. Jeg brænder virkelig for denne uddannelse og dette job og det skær i mit hjerte at jeg ikke kan få psyke og krop til at arbejde sammen. Dagen i dag har stået på gråd og en sengeliggende emilie. Jeg er fuldstændig ødelagt. og det gør ondt. Jeg gør mig simpelthen så mange tanker. Jeg er så bange for hvad fremtiden skal bringe - om jeg får lov til at blive hos mit dejlige praktiksted,om jeg må opgive drømmen om at blive pædagog, om jeg kan klare et liv med sygdom osv osv. Jeg er simpelthen så bange. Dagligt prøver jeg at holde hovedet højt, men når jeg kan mærke sygdommen i min krop ramler min verden sammen. Jeg bliver så bange - så bange for om jeg overhovedet magter et liv med sygdom, og for hvad fremtiden mon må bringe. Det er så frustrerende at leve med lupus i en alder af 24 år - man har livet foran sig, men alligevel føler man ikke at man kan se fremtiden og man må gang på gang kæmpe sig igennem. Uden hjælp. For der er intet hjælp at hente for kronisk syge, som knokler sig igennem en uddannelse. Det er så hårdt og i stedet for at føle at man bliver hjulpet og belønnet for at tage en uddannelse og ikke give op trods sygdom, føler man at man bliver straffet. Jeg vil så gerne og ser ikke en fremtid som førtidspensionist. Jeg vil kæmpe og jeg vil arbejde. Men jeg har brug for hjælp. Jeg har brug for at der bliver lagt en plan og at der bliver skabt en mulighed for at jeg kan klare mig igennem en uddannelse, uden at skulle gå ned - både fysisk og psykisk. Jeg har brug for at der bliver skabt bedre muligheder for kronisk syge i praktik, for det der er nu er bare ikke godt nok!

D. 15/08 havde kærestemanden fødselsdag - 28 år! Han haaader at have fødselsdag, men sove dagen væk skulle han ikke have lov til! Så jeg tog ham under armen og drog ned i parken, hvor vi lagde os på et tæppe og han fik sin gave... Han blev ellevild og i bedre humør - hans søde kæreste (mig, håhå) havde nemlig købt billetter til koncert med Bon Iver! Bagefter tog vi ud og spiste noget mad og gik en lang tur. Så jeg tror nu at han havde en ganske udmærket dag :)



Kærestemanden åbner gave (Bon Iver billetter!)



Billede af mig

Søndag holdte vi fødselsdag for venner og familie. Det var første gang at familierne skulle mødes, så det var spændende... men alt gik utrolig godt og vi havde den bedste dag i godt selskab! Alle hyggede sig og jeg havde lavet lækre lækre kager som alle nød i fulde drag - er en del af en MEGET(!!) kageglad familie og vennekreds. Men jeg synes virkelig at jeg havde fået stablet en god dag på benene og alle (ikke mindst kærestemanden) var glade :)
Her får I lidt billedspam af dagen:




Efter det 3 stykke kage, fik svenskeren nok, haha!



Min smukke brormand

Mors mand og jeg

Svenskeren far og konen, Siba



OG de vellykkede kager ;)

mmm kaaaage!





Da alle var taget hjem gik manden og jeg en tur i parken og nød det smukke smukke vejr! :)

Billedspam af bolig :)

 

Krydder hjulet

Putte aben som lillebror har syet :)

Bøsserrne Conrad og Andreas

 

Og til sidst: et billede af mig :)