mandag den 13. februar 2012

Mandags chill

Ha! Jeg har fri i dag og det synes jeg åndssvagt godt om! Er hoppet i et afslappende outfit og nyder nu et krus varm kakao, mens Kent - Kärleken vänter spiller i baggrunden... gotta love it!


Jeg står overfor en stor beslutning - valget om at flytte fra Amager, eller ej. Jeg har fået tilbudt en fin lejlighed på Nørrebro og jeg har virkelig vredet min hjerne de sidste dage, i håb om at nå til en beslutning. men ak, jeg er stadig i tvivl.

+ Ville jo klart være at det er mit eget (lejer pt et værelse ved en gut på Amager) og beliggenheden er så perfekt!

- Er selvfølgelig at økonomien kommer til at være stram i nogle måneder, mens jeg er i lønnet praktik.

Jeg har fået "go" fra banken (min bankrådgiver er åndssvagt sej og inviterede i samme omgang på druk, hah) og alting er i princippet som det skal være. Skulle man mon bare springe ud i det og flytte tilbage til det dejlige nørrebro?

søndag den 12. februar 2012

Ny læderjakke

Jeg har længe været på udkig efter en ny lækker læderjakke og fandt denne helt tilfældigt i oasis-store i magasin. Den er så yndig og feminin og jeg glæder mig åndssvagt meget til at vejret bliver bedre og den kan tages i brug!

Undskylder den dårlige billedkvalitet!


Hej søndag og hej tømmermænd...

I går endte jeg en tur i byen med pigerne fra studiet. Som så ofte før havde jeg bestemt mig for at der ingen drinks skulle indenbords... men da jeg fandt mig selv siddende i et ungrejs teenage helvede midt i København, valgte jeg at tylle et par drinks. Det blev en mægtig aften med smil og møde med gammelt bekendtskab - en veninde jeg ikke havde set i 'små' 3 år kiggede forbi og det var et glædeligt gensyn. Hun er blevet beriget med den smukkeste lille datter og av hvor kan man da mærke at det knirker, haha!

I dag bliver søndagen tilbragt under dynen med gode magasiner og chai latte.

fredag den 10. februar 2012

Lee Miller

Onsdag d. 1 februar tog kærestemanden og jeg op til øregaard museum i Hellerup og så udstillingen med Lee Millers fantastiske billeder!
Jeg har længe været meget fascineret af Man Ray (en kunstner fra 1920'erne) og hans smukke muse Lee Miller. Det kan klart anbefales at tage op og se udstillingen og få indsigt i en fantastisk og stærk kvindes liv.
Info kan findes på øregaard's hjemmeside: http://oremus.dk/forside/udstillinger/kommende/lee_miller_og_det_surrealistiske_blik


Lee Miller i Hitlers badekar på hans dødsdag



Lee Millers søn Antony og picasso



Design letters

Yuhuuu!
Så fik jeg dem hjem - mine fine pink bogstaver! Dog er de meget mindre end forventet, men ellers ganske yndige!
Jeg var virkelig i tvivl om hvad jeg skulle vælge at skrive - alle vælger jo noget som 'Happy, love, home' etc. så jeg valgte noget ganske utraditionelt og sammensatte bogstaverne til ordet 'fnis', hviket jeg er temmelig tilfreds med :)


torsdag den 9. februar 2012

Babuska

Jeg så disse fine babuska vaser fra Finnsdottir, i vinduet i en sød lille butik her på amager. Jeg kunne simpelthen ikke dy mig - de måtte bare bo ved mig!


De kan fås her:

http://www.kaiku.dk/vare/4869-finnsdottir-babushka-bjork-small

http://www.kaiku.dk/vare/4870-finnsdottir-babushka-birna-small

Hipster træ i fin vase

Jeg har altid været en sort/hvid pige - aldrig skulle jeg blive hipster og have farver i mit hjem...

Denne holdning holdt dog ikke længe, da jeg fik en idé om det fineste lille træ:



DIY

- Et styks troldegren

- Sølvspray (eller hvilken farve du nu føler for)

- Cernit (ler fra panduro. Jeg brugte pink)

- Sølvtråd til at binde de færdige hjerte fast med

How to?
Ryst spraydåsen godt inden brug og sørg for at have underlag, inden du farver grenen.
Lad den tørre og lav imens dine fine hjerte (hvis ikke du har en udstikker i form af et hjerte, kan du sagtens lave et ud af pap/papir og klippe efter, som jeg gjorde). Husk at lav et lille hul i toppen af hjertet, hvor snoren skal placeres, inden du putter dem i ovnen!
Varm hjerterne i ovnen i ca. 30 min, lad dem afkøle, put snoren i hjertet og hæng op - vupti, et styks hipster træ :)