onsdag den 28. marts 2012

Om at ændre livsstil

Kender I det når man i alt for lang tid har proppet sig selv med møg og søde sager?

Det er jeg desværre ret god til, trods at jeg egentligt lever ret sundt... men min last er bland selv slik! Jeg kan simpelthen ikke få nok og har indset at jeg sgu nok er gået hen og blevet sukkerjunkie!

Det skal der dog laves om på og jeg har nu besluttet at gå all in og skabe en sundere krop. Jeg har købt bogen 'Kernesund familie - sådan' og er faktisk rigtig glad for den (Jeg slugte den råt på 0,5, som det slik jeg plejer at blande i store mængder!).

Mine mål er:
* Købe mere økologi
* Spise mere grønt
* Være foruden gluten og mælkeprodukter
* Spise/drikke flere lækre olier
* Spise mere kød og fisk
* Skifte slik ud med nødder, kerner og rosiner
* Sørge for at få spist nok i løbet af dagen
* Dyrke mere motion
Osv.


Om morgenen drikker/spiser jeg en shake (smoothie-opskrift fra bogen Kernesund familie) bestående af:

2 dele hindbær
1 del blåbær (andre bær)
1 spsk. valleproteinpulver
2 spsk. hørfrø olie
2 dele rismælk og soyamælk
1 knivspids vanilie
1/4 kanel

 Indtil videre må I nøjes med et billede af dagens frokost/aftensmad:

Nybagt glutenfri quinoabrød - en med æg, økomayo og en med nøddepostej og så grøntsagsstænger m. tahin dip - mums hvor det smagte!

Men mon ikke at det er opnåelige mål?

Om at finde lykken

Man ryster ofte på hovedet når folk kommer med et klassisk ordsprog som "Alt godt kommer til den der venter" og nærmest med medlidenheden strålende ud af dem siger "Der er også en til dig derude... et sted".

Dengang turde jeg vitterligt ikke tro på at der rent faktisk var en til mig derude - en helt igennem fantastisk svensker!
(Det tog ham bare lidt tid at finde mig)

I går drog denne fantastiske svensker og undertegnet til rigshospitalet, hvor jeg skulle til det sædvanlige kontrolbesøg ved min læge på reumatologisk afdeling.
Jeg tog af sted med en knude i maven, da vi havde et meget stort spørgsmål at stille lægen... Er en graviditet mulig?

Men vi fik udløst spændingen og vi fik os en glædelig (dog overraskende) nyhed... da mine prøver det sidste år har set fantastiske ud (trods at jeg ikke er under medicinal behandling), kunne min læge næsten garantere for en graviditet uden komplikationer. Min svensker og jeg var simpelthen så overuden lykkelige!!
Jeg havde slet ikke turde tro på så positivt et svar. Men da min sygdom (Jeg lider af Lupus) har været i ro så længe og at jeg er uden medicin, kunne vi faktisk starte 'projekt baby', når vi lystede. Han ville dog råde os til at gøre det i den nærmeste fremtid, da sygdommen er lumsk og man aldrig ved hvornår den kan bryde ud igen.
Jeg fik taget en masse blodprøver, som forhåbentligt viser at alt stadig er helt OK!

Så kærestemanden og jeg har aftalt at starte 'projekt baby' med start i januar 2013. Det er simpelthen så stort at være et skridt nærmere målet :)

Hvem havde turde håbe på det?