mandag den 14. maj 2012

Eksamensprojekt, 'ny' bolig og kæreste fri

Puha disse dage er hårde og stressende! Vi er dog ved vejs ende med vores eksamensprojekt. Så har vi lige 2 ugers ferie, inden vi skal op og trække spørgsmål til eksamen og så en uges forberedelse. Jeg glæder mig åndssvagt meget til at det hele er overstået og jeg kan gå på en velfortjent sommerferie!

... Disse travle dage går også ud over ham den søde hr. kærestemand. Jeg kommer simpelthen til at snerre alt for meget af ham og føler ikke at jeg er til stede, når vi har sammen. Så i går søndag, valgte vi at tage to dage fra hinanden - ikke ses, ikke ringe og ej heller en eneste lille sølle sms må vi sende hinanden. Men det er faktisk gået bedre end forventet - jeg tænker på ham konstant, men det har været dejligt at mærk sig selv igen og fokusere på opgaven. Må sgu nok indrømme at jeg de sidste måneder har været alt for afhængig af ham og vores forhold og måske glemt mig selv og verden omkring mig en smule. Men hey, er det ikke sådan at være lyserød?

Men, i dag gik jeg så i gang med det store 'flyt alt rundt' projekt herhjemme i lejligheden. Det tog så også nogle timer, men nøj hvor er her bare blevet fint nu. Nu føler jeg mig virkelig hjemme og det er nu blevet præcis som jeg havde forestillet mig, inden jeg flyttede ind (næsten ærgerligt at jeg snart skal forlade dette skønne nørrebro... men hey, at skabe et hjem med den fineste fine svensker, bliver jo vanvittig godt!).

Nå nu vil jeg lave mig et krus kaffe og se en tøse film - sikke man ka', når man sådan har kæreste fri ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar