Så kom dagen...

Vi flytter i dag. I dag er jeg rolig og glæder mig virkelig virklig meget - både til at se min far (som jeg sidst så for nogle år siden) og til at flytte alle mine ting til frederiksberg og skabe et liv sammen med min dejlige mand, iih det bliver godt :)

Flytterod og kærlighed...

Er begyndt at pakke mit hjem i kasser - på mandag flytter vi sammen. Det bliver vanvittig stor og de sidste uger har været angstprovokerende og stressende. Jeg har jo aldrig boet sammen med en kæreste og da det er mig der siger min lejlighed op, synes jeg at der har været meget på spil. Nu ser han pludselig alle mine virkelige dårlige vaner og han får mig. Men det er vel det kærlighed handler om - at acceptere sin partner, præcis som denne er. Og det gør han virkelig, han respekterer mig som den jeg er og ikke for den jeg kunne være. Gud hvor jeg dog elsker ham.

Tillid...

Er virkelig et af de mange nøgleord i et forhold. Hvis ikke tilliden er der, er det utrolig svært at kunne stole på hinanden og derfor arbejde videre på forholdet.
Min kæreste og jeg har til tider haft svært ved at have tillid til hinanden - have tillid til at vi virkelig elskede hinanden og ingen anden. Det gør ondt, når man er så forelsket og alligevel så bange for at det hele er en drøm, som man brat vil vågne op fra - så bange at man begynder at lede efter fejl, som ikke eksisterer. Jeg indrømmer gerne at jeg i starten af vores forhold fejlede og kiggede i hans private mail, hvilket jeg ikke skulle have gjort. Der var denne kvinde, som i starten af vores forhold reagerede meget voldsomt på at vi fandt sammen. I brevene læste jeg så at de stadig så hinanden. Og det gjorde ondt - både på mig, fordi at jeg læste ting uden sammenhæng og skabte fantasier og han fordi at jeg havde kigget i hans ting og derfor ikke stolede på ham.
I går skete det igen. Han havde tolket min angst for at flytte sammen, som noget andet. Som at der var en anden. Derfor kiggede han i mine sms'er og min mail. Det føltes som et kæmpe svigt. Det gjorde ondt og han blev vred. Der lå beskeder fra eks kærester, som den dag i dag er venner. Som han ved. Jeg havde intet gjort for at såre ham og derfor intet at skjule. Tonerne gik højt, men vi fik snakket om det. Nu sidder jeg dog tilbage med det svigt - kan vi stole på hinanden igen? Det gør ondt. I sær fordi at jeg aldrig har elsket nogen. Jeg har altid været en pige, som holdt følelserne tæt og ikke turde åbne op, i frygt for igen at skulle mærke svigt. Jeg har aldrig givet så meget til en person, som jeg har givet ham. Derfor skær det i mit hjerte, at han overhovedet kan tillade sig at tro, at jeg ville have de følelser for en anden. Jeg sidder tilbage med en følelse af, om han føler at vores kærlighed er ligegyldig, om han føler at det her for mig bare er sjov? Vi skal til at flytte sammen og det skræmmer mig. Jeg har aldrig prøvet det her og ville aldrig gøre noget, for at såre den jeg elsker - for som sagt har jeg aldrig elsket nogen så højt og aldrig turde åbne op og er simpelthen så skuffet nu. Jeg føler at en lille del (ærlig talt en større del) af mig nu lukker i igen og trækker mig tilbage - hvis du ikke tør tro på min kærlighed, er der ingen grund til at vise det og risikere at blive såret. Derfor er der nu et kæmpe arbejde foran os, et kæmpe arbejde for at genopbygge tilliden til hinanden.

... For det skær virkelig i mit hjerte at den jeg elsker, kan tro at jeg vil ham alt andet end det bedste

Mother F...

Hvor har jeg åndssvagt mange tømmermænd, jeg sejler! I går skulle vi da liiige have en flaske vin og så tog vi på kassen og bad om den stærkeste drink, to til hver. Virkede som en god idé. Gik nansensgade tynd for at finde en fest. Voksenfest i voldsomt fed lejlighed. Rockede dansegulvet med smilende bøsse. Min veninde og jeg endte med at få lidt for meget at drikke og i dag føler jeg mig sgu lidt flov over at have teet sig som teenager, til fin voksenfest - hvad må de dog ikke have tænkt om frøken stive lis!
Nå til helvede med dem, ser dem aldrig igen og jeg morede mig!

Var en kælling da jeg kom hjem til kærestemanden. Fatter simpelthen ikke at han kan være så forstående og tålmodig - finder sgu ikke bedre end ham ♥