R.I.P

Så døde han, min morfar. Jeg var på vej til forældre møde i fritten, da min mor ringer - han er død. Ved slet ikke hvordan jeg skal reagere... græder lidt, er tom, græder lidt. Det gik så hurtigt og jeg havde sgu nok ikke forventet at han allerede ville gå bort. Han var så alene og hvor må det have været hårdt! Tænker hvad han sidste tanke mon må have været? Om han havde ondt?
Åh synes sgu det er træls!

Lidt om dit og dat!

Hey! Hvorfor var der ingen der fortalte mig at man bliver tyk af at flytte sammen med sin kæreste? 
Lidt hyggespisning her og der...
Jeg har nu taget 3 kg på, på ingen tid 

Tilgengæld har det hjulpet mig rigtig meget at flytte sammen med ham. Jeg har siden jeg var 15 lidt af anoreksi og de senere år overspisning, hvilket jeg sjældent ligger mærke til nu. Mit liv har tidligere været styret af mad og tankerne omkring mad. Det er SÅ befriende og jeg føles endelig fri - så hvad gør de 3 kg egentligt? I bund og grund er det jo ingenting. Meeen når det er sagt, så vil jeg sgu meget gerne af med de 3 kg igen :b Jeg føler mig slet ikke som mig selv. Så nu skal der gang i løb og sund kost! :) 

Det går fantastisk med kærestemanden og jeg! Jeg er simpelthen så glad for ham :)
Vi føler os klar til børn nu og er meget spændte på hvornår det sker! Så den kommende tid er bare så spændende :)
Vi har anskaffet os denne fantastiske bog (som jeg virkelig kan anbefale!): 

Den handler om hvordan man fra planlægning af graviditet lever et sund og godt liv uden giftstoffer og får en sund og naturlig baby :) 

Lørdag havde vi den dejligste kæreste dag sammen - først gav manden lækker brunch og derefter tog vi på national museet og så film hele aftenen... det havde vi virkelig brug for! 

Jeg er rask og tilbage på jobbet, wohoo! Jeg havde virkelig savnet det!
I går skulle jeg snakke med min praktikvejleder. Jeg var mægtig urolig for at det kunne være pga. mit fravær, da jeg har været syg. Men næh nej, jeg blev rost til skyerne og blev virkelig overrasket og møg glad! 
Han sagde at de er så glade for at have mig i huset og selvom jeg havde fraværsdage, så er jeg virkelig på og engageret, når jeg er der - det er super godt at jeg har så godt et tag på børnene og at jeg sætter så mange aktiviteter og projekter i gang. Han nyder at være praktikvejleder for mig, da jeg virkelig er intereseret; spørger meget ind til ting og er sulten efter at lære. Udover det sagde han også at jeg er af rette støbning og at jeg allerede nu var en super god pædagog!
Jeg blev virkelig helt paf, men gud hvor er det dog lækkert at vide at jeg gør noget godt og at mine kollegaer er glade for at have mig i huset :)

Udover det har jeg fået besøg min morfar. Det var mærkeligt. En mærkelig situation at stå i - jeg har ikke det tætteste forhold til ham, men alligevel er han trods alt min morfar og det er hårdt at se ham sådan :( Men nu er han kommet hjem og bliver plejet i hovede og mås. 

Jeg er syg og det er træls. Føler mit hovede eksplodere. Gik en lang tur med kærestemanden og fik os noget frozberry - pisse dyrt, men ok lækkert!

Tanker

Det er så uvirkeligt... Sådan noget med døden. Når den pludselig kommer tæt. Min mor ringede til mig tidligere. Min morfar ligger på sygehuset og har været igennem nogle undersøgelser. Han har utrolig dårligt hjerte og har fået konstateret kræft i blæren. Pga. hans dårlige hjerte, kan de ikke behandle for kræft. Så de vil forberede ham på at han skal dø. Jeg har grædt lidt, tænkt og nu... føles detg hele bare så tomt. Min morfar har ikke været et af guds bedste børn, faktisk en led sjæl til tider. Men trods det er han min morfar og tanken om det han nu må gå igennem er frygtelig. Han er en stædig mand, som aldrig lader sig føle og som aldrig beder om hjælp. Det sidste år har han lidt. Alene. Det gør mig så ondt. Lige pt er jeg selv syg, men når jeg bliver rask vil jeg besøge ham. Få sagt farvel og lade ham vide at jeg er her for ham.
Minderne om min mormors død strømmer op i mig. Hun døde valentins dag 09. Aldrig har noget smertet mig, som hendes død - hun var mit et og mit alt. Den dag i dag savner jeg hende så ufattelig højt - jeg savner at kunne dele mit liv med hende, mine glæder og mine sorger. Hun var et fantastisk menneske! Min morfar har jeg aldrig haft et tæt bånd til - han har aldrig syntes om mig, da jeg var mørk og ikke den han forventede jeg skulle være. Så vi har altid holdt hinanden på af stand. Fra min mors positive test, til hendes død, har jeg altid været min mormors pige. Så jeg tror ikke at min morfars død bliver et lige så hårdt slag for mig. Men stadig er det hårdt. Man bliver ældre og lige så gør folk omkring én og inden man ser sig om, er alle dem man holdte af borte

Hej hej

Her går det godt - jeg var lige nede og vende med sygdom om alt det, men nu går det sgu godt igen :)

NYDER virkelig min praktik, det er så herligt et sted og kommer hjem og er glad hver dag!
Dog er det super hårdt, når man skal have et fuldtidsjob til at hænge sammen med kronisk sygdom. Men jeg klarer det fint, synes jeg. Det gælder bare om at fokusere på de gode ting og holde hovedet højt.

Udover det er der vidst ikke sket så fantastisk meget. I weekenden var vi ved mine forældre i nordsjælland, da min papfar havde fødselsdag (gamle mand, høhø). Vi fik en masse kage (som jeg selvfølgelig havde lavet) og hyggede os gevaldigt med ungerne.

Mig og min seje lillebror

 

 

I lejligheden har vi det rart - vi har næsten fået komfuret til at virke! På mandag skulle det fungere og jeg kan ikke vente! Jeg savner i den grad at lege i køkkenet... og har lige købt mig fattig i åndssvagt mange lækre ting på www.netspiren.dk - så skal der da nok blive smidt en masse lækre opskrifter op på bloggen ;)

Og et par tusind nye skud af mig: